Forældre vil gerne!

Forældre vil gerne!

Det er der ingen tvivl om.

Men der er forældre der har brug for hjælp og redskaber til at give deres barn det bedste børneliv.

Zornigs 5. Bud: “Forældre vil gerne” handler netop om det.

Det at forældre gerne vil, men at det ikke er altid de bliver taget med på råd eller inddraget i tankerne omkring deres barn.

Forældre

Vi professionelle kan nogen gange “glemme” forældrene når vi kigger på et barn.

Hvilket resultere i at forældrene får en statist rolle i deres barns liv. En rolle hvor de kun informeres uden at inddrages.

Netop det at have en følelse af at være statist i sit barn liv oplevede en mor, som jeg rådgav i sidste uge.

Hun skrev dette:

Vi føler at vi som oftest hører lidt negative ting fra vores datters vuggestue. Den ene dag er hun for træt, den næste er hun for aktiv og dagen efter kan hun ikke finde ud af at sidde stille med tingene.

Vi er klar over at vi har en meget livlig pige, men vi ved snart ikke hvad vi skal stille op.

En dag fortæller vuggestuen at hun nu sidder på en kuglepude, men kort tid efter da vi spurgte ind til det virkede det ikke alligevel.

Nu er vi lige kommet hjem efter 2 ugers ferie og det første vi får af vide efter første dag tilbage at der kommer et pædagogisk team på onsdag og der kan de måske få nogle fif til at give vores datter en roligere hverdag????

Vi ved ikke om det er os der er skævt på den eller ?

Må børn ikke længere være livlige?

Mvh Sarah”

Jeg svarede følgende:

“Hej Sarah

Tak for dit spørgsmål.

Selvfølgelig må børn være livlige. Det skal de være ellers skal vi som professionelle lige være lidt ekstra opmærksomme.

Men der er er selvfølgelig også en grænse.

Det er vigtigt at børn lære at fordybe sig og koncentrere sig.

Det skal de kunne for at kunne indgå i relation med andre børn. Men de skal også kunne det for at kunne få mad nok og for at lære at mærke sig selv og sin krop.

Du skriver ikke hvor gammel din datter er. Men det at kunne sidde stille når der er mad er jo netop en forudsætning for at din datter får nok at spise. I vuggestue alderen er børns opmærksomhed rækkevide ikke så stor. Det betyder at de ofte ikke kan sidde mere end 5-10 min med en given aktivitet før der skal ske noget nyt.

Det at sidde længere er en læringsprocess som udvikler sig gennem hele barnets liv.

Tilgengæld lyder det som om at vuggestuen oplever at der er flere ting der er “galt” med din datter.

Kan kan ikke lade være med at tænke på om der er meget sygdom eller dårlig arbejdsmiljø i den vuggestue?!

Når der er det kan de være svært for os professionelle at håndtere de lidt mere “krævende” børn. Fordi de jo netop “kræver” lidt mere. Men det kan aldrig blive jeres problem.

Derfor synes jeg det er vigtigt at I tager en snak med vuggestuen.

Fortæl at I oplever at de “finder fejl” og at I undre jer over dette. Spørg ind til hvad de tænker.

Når man som professionel igangsætter et tiltag som for eksempel en kuglepude så ligger der nogle bestemte tanker bag. Prøv at spørge ind til dem. Hvad mener de at kuglepuden skal afhjælpe? Og hvorfor fortsætter de ikke med den?

Prøv også at spørge om hvordan støjniveauet er. Måske kan din datters uro skyldes det eller den struktur der er i vuggestuen.

Prøv også at spørger dem hvad de mener at I, som forældre kan gøre.

For det lyder som om der er en masse bagvedliggende tanker hos personalet som I ikke har hørt.

Og så fortæl det at det er frustrerende at de dagligt fortæller om de “problemer” jeres datter har. Prøv om I ikke kan aftale at der kun er én der fortælle rom hvordan det går og at I eventuelt mødes kort hvor torsdag hvor hun giver en feedback på ugen.

Og så tag det at der er pædagogisk team som en hjælp.

Jeg ved ikke præcis hvordan det er sammensat i din datters vuggestue, men ofte er sådan et team sat sammen af pædagog, leder, fys, pædagogisk psykologisk rådgivning og sundhedsplejerske.

De er utrolig dygtige til at se nuanceret på et barn eller en problematik.

Og de er der for at hjælpe.

Ikke for at hænge jer som forældre ud.

Jeg håber det giver mening. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Mange Hilsener

Trine

http://naturligopdragelse.dk/

ps. hvis du har lyst til at læse lidt mere om, det at se sit barns egne mangler ligger der et blogindlæg om netop det

By |september 5th, 2016|
%d bloggers like this: