Husker du Holger med den omvendte jakke?

Hvis ikke, så lad mig kort fortælle om Holger med den omvendte jakke.

Holger med den omvendte jakke var 3 år gammel da han blev kendt i hele Danmark.

Han var af sted på spejderweekend sammen med familien.

Historien lød, hvilket senere viste sig ikke at være helt sand, at Holger blev ved at at tage sin jakke af. Det var i marts hvor det stadig var koldt og derfor vendte forældrene jakken om, så den blev lynet i ryggen. Så kunne Holgerne nemlig ikke selv tage den af.

Det fik Holger til at gå i vrede. Den rigtige historie var at han synes det var sjovt at have jakken omvendt på.

Nå, men det korte af det lange er at Holger går og bliver væk. I et døgn er han væk og hele Danmark frygter det værste.

Heldigvis bliver han fundet i god behold og flere udtaler at det er den omvendte jakke der har reddet ham.

Denne omvendte jakke er selvfølgelig blevet produceret.

Den tages over hoved og ja, lynes i ryggen.

Det er utrolig smart hvis du har et barn der selv tager sin jakke af når han ikke må. Eller du har en baby.

Men det er ikke smart når du har et barn der skal lære at blive selvstændig.

tage selv jakke på

Børn vil gerne selv.

Det starter ofte allerede i 1 års alderen hvor de ser hvordan mor gør og prøver så at efterligne. Det er svært og tager lang tid. Men lykkes det, giver det en følelse af bedrift.

Igennem de første par år forventes der ikke at et barn skal kunne mange ting selv.

Men når dit barn starter i børnehave ændre det sig.

Her er der pludselig 21 andre børn der ogå skal have hjælp og derfor bliver han nødt til at prøve selv.

Problemet opstår så, når du som forældre køber tøj, som han udviklingmæssigt ikke kan håndtere. Ja, jeg ved godt at det gør du selvfølgelig ikke. Men nogle forældre gør.

Tøj som en 3 årig udviklingsmæssigt ikke kan håndtere er følgende:
  • Jakke der skal lukkes bag på ryggen eller under armen.  Det kan de ikke, da deres evner til at lyne kræver at de kan se lynlåsen. Motorisk kan de ikke mærke hvad de skal gøre. Og kognitivt har de endnu ikke prøvede det nok gange til at det kan gøres automatisk. Endvidere omvendt.

Det samme gælder hvis den skal lukkes under armen som også gør det svært fordi armen skal løftes op og derved er der kun en hånd at gøre godt med.

 

  • Sko/støvler med snørrebånd. Det kan den 3 årige ikke. Ofte fordi han ikke har lært at binde, men også fordi det at binde kræver forskellige forudsætninger. Han skal holde styr på to snore som skal krydses, over hinanden og under hinanden i en rigtig rækkefølge. Dette skal gøres mens skoen sidder på foden hvilket også kræver en række af koordinerede kropsbevægelser. For ikke at tale om den tålmodighed det kræver at binde, ikke bare en men to sko.

 

  • Stramme jeans med knap. I takt med at moden har ændret sig til at det er blevet populært at gå i strech jeans, så er det også blevet popolært at give sine børn det samme på. Problemet er bare at børn i 3 års alderen stadig er ved at lære at holde sig. Når en 3 årig skal, så skal det gå hurtigt. Derfor giver stramme bukser med knap ofte flere uheld. Det er nemlig motorisk svært at åbne/lukke en knap. Der skal tages fat og knappen skal krænge ud af det lille hul. Og først når det er sket skal bukserne krænge ned. Det er hård fysisk arbede.  Særlig hvis man har kolde hænder og skal tisse.

Det der sker når et barn kommer i børnehave er at han kommer til at vente.

For der er mange andre børn der også skal have hjælp.

Han kommer også bagud i sin udvikling fordi han skal have tøj på der overgår hans udviklingstrin. Og derfor får han ikke øvede fingermotorik, øjenkoordination og opbyggede en følelse af at “Jeg kan godt selv”.

Han kan også risikere at han ofte kommer ud sidst og derved kan han risikere at de andre allerede er i gang med at lege og så kan det være svært at komme ind i legen.

Så næste gang du skal ud og købe tøj og sko så lad dig ikke blevet forblændet at det smarte nye “voksentøj” i børnestørrelser. Men kig på, om det er noget dit barn selv kan tage på.

Og hvis du bliver nødt til at købe tøjet, selvom dit barn ikke selv kan tage det på, så forbered dig på at I skal hjem og øve.

Det var alt for i dag.

Mange hilsner

Trine

www.naturligopdragelse.dk

 

By |oktober 17th, 2016|
%d bloggers like this: