[Lær dit barn at høre efter] Taler du i jeg-sprog?

Hvilket sprog bruger du når du taler til dit barn?

Dansk selvfølgelig! Eller hvad sprog I nu taler hjemme hos dig.

Men det var nu ikke nationaliteten jeg tænkte på. Det var mere om du taler et “jeg” eller “de” sprog?

Du har måske hørt om begreberne “det personlige sprog” eller “det upersonligt sprog”?

Måske ikke.

Bare rolig så skal jeg nok fortælle dig om det.

Og om hvorfor du skal bruge det personlige sprog, hvis du vil have dit barn til at høre efter.

Sprog er interessant.

Det består af en masse lyde der udtales i en bestemte rækkefølge og med tryk på forskellig toner. Afhængig af hvilket ord du vil sige.

Før barnet får et sprog lære han at forstå lydenes betydning og at aflæse ansigtsmemikken.

Når sproget er lært bliver selve betydningen af ordene mere afgørende. Modsat før hvor lyden, tonen og ansigtsmemikken var afgørende.

sprog

Det personlige sprog

Det siger måske sig selv hvad det personlige sprog er men jeg oplever alligevel daglige forældre der bruger et upersonligt sprog når de taler til eller sammen med deres børn.

Det personlige sprog er det sprog du bruger når du taler ud fra dig selv. Det kan groft sagt siges at være hver gang du siger jeg.

“Jeg vil gerne have at du tager tøj på”

Når du bruger jeg i din sætning bliver ansvaret for handlingen hos dig selv.

Det er altså DIG der vil have dit barn til at gøre noget og derfor er det dig der tager ansvaret hvis det ikke sker.

Du kan så vælge at vise dit barn hvilken konsekvens det har eller at straffe ham.

Hvis du er i tvivl om forskellen mellem straf og konsekvens kan du læse om det her.

Når du bruger det personlige sprog er det vigtigt at du taler i en tone der ikke er vred og bebrejdende. Men taler fra dig selv. Du skal anerkende det andet menneske eller barn som et andet jeg og tale ligeværdigt.

Det gør du kun ved at udvise respekt for det andet menneske. Det er dog ikke ensbetydende med at du anerkender en given adfærd. Men du anerkender den anden som et mennesker der har lige værdi som dig selv.

Nogle forældre hverken kan eller vil tage det ansvar der kommer med at bruge det personlige sprog.

Det betyder at deres børn bliver mødt af ord som “man” og “vi”.

“I vores familie taler vi ordentligt”

Her bliver ansvaret lagt på barnet. Det er altså barnet der skal handle på en adfærd og derved selv finde en anden acceptabel handlemåde.

“Man taler ikke med mad i munden”

Igen bliver sproget upersonligt. Hvem er man? Og betyder det mig?

Dit barn bliver gjort til en udenfor familien. En der ikke er en del af fællesskabet.

Når du bruger et upersonligt sprog læg ger du altså ansvaret over på dit barn samtidig med at du holder ham på afstand.

Det gør det umuligt, for dit barn, at samarbejde.

Derfor skal du taler i jeg-sproget.

Fortæl hvad du ønsker af dit barn.

Og giv ham mulighed for at møde dig i et samarbejde.

Mange hilsner

Trine

http://www.naturligopdragelse.dk

PS. Synes du det er svært?

Så har du lige nu og kun frem til 1 december mulighed for at købe klippekort med 3 x rådgivning med 30% rabat. HER

 

 

By |november 3rd, 2016|
%d bloggers like this: