Månedens artikel "Kommuniker så dit barn forstår - Hvordan kommunikere du så dit barn vil samarbejde?"

Som lovet kommer der her en artikel hvor vi dykker dybere ned i din og dit barns kommunikation.
Hvis du har hørt foredraget ved du allerede en del om hvordan du kan kommunikere tydeligt så dit barn vil samarbejde.
Men i denne artikel dykker vi lidt dybere ned i hvordan du helt konkret kan forstå hvad dit barn siger og hvordan dit barn forstår dig.
For at illustrere hvordan ord bruges kommer jeg i denne artikel ind på hvordan du kan forstå dit barns nej og hvordan du kan nedtrappe konflikter ved at undgå 5 bestemte ord.
Og lad os starte.
Dit barns siger nej er det en rigtig god ide at lytte ekstra efter.
For der er altid en grund til at børn siger nej.
Når vi, de voksne beder et barn om noget er det vores beslutning.
F.eks beslutter vi at vores børn skal tage tøjet på, og når de så protesterer så ligger der noget bag, som vi voksne ikke altid når at opfange i farten…
Derfor er det vores opgave at forstå hvad der ligger bag det ‘Nej’.
Nogle gange reagerer barnet med at sige fra, fordi barnet ikke har forstået, hvad du vil have det til, eller fordi det kan mærke at du er irriteret:
Måske har du brugt for mange ord til at beskrive hvorfor barnet skal tage tøj på?
Måske har du sat dine forventninger for højt, i forhold til hvad barnet magter lige nu?
Måske bliver barnet utrygt, hvis du er presset og lyder sur/irriteret?
Måske ved barnet ikke hvad der skal ske og har brug for forudsigelighed?
Så et Nej er ikke et Nej men dit barns forsøg på at kommunikere ud at der er noget “galt”.
Så dit barn har brug for at du skruer forventningerne ned i børnehøjde.
Giv korte sætninger med ord for følelsen og fortæl hvad der skal ske:
Du kan med fordel sige:
“Du skal have tøj på – jeg hjælper dig!”
Eller
“Jeg kan se at det er svært for dig lige nu – vi venter lidt”
Eller
“Jeg tror, du er i tvivl om hvor vi skal hen – Vi skal ud og købe frugt i supermarkedet”
Det kan selvfølgelig også være at dit barn mener ‘NEJ’ punktum.
– og her er det vigtigt at du anerkender dit barns nej.

Det betyder ikke at du nødvendigvis kan acceptere det, men du kan godt anerkende det alligevel.
Du kan med fordel sige:
“Jeg kan godt høre at du siger nej og at du ikke har lyst. Desværre skal du have tøj på så vil du selv tage det på eller skal jeg hjælpe dig?”
Når vi voksne er nysgerrige på hvad der mon ligger bag ved et ‘NEJ’, og hjælper barnet, skruer vi ned for konflikter og for skældud.
Sådan nedtrappe du konflikter ved at undgå 5 ord.
Når vi ender i konflikter kan du med bevidst sprogbrug enten forebygge, at du selv bliver en del af en konflikt, eller at konflikten eskalerer eller få den til at eskalerer.
Derfor er det vigtigt at du er bevidst om de 5 ord.
Når du vil håndtere konflikter gennem dit sprog, kommer du langt ved at være bevidst om syv bestemte ord, som du skal bruge henholdsvis mere og mindre. fem ord, som du formentligt bruger i alle dine sætninger i dag. Og netop fordi ordene optræder så hyppigt, vil du fremover kunne nedtrappe konflikterne sætning for sætning, fordi du ved, hvilke ord du skal være opmærksom på.
De 5 ord som du skal bruge meget mindre er:
Nej
Men
Man
Altid
Aldrig

Nej:

Når du siger nej lukker du samtalen. Du anerkender ikke dit barns ønske, følelser eller behov.
Du stopper dit barns mulighed for at kommunikere med dig.
Derfor kan du i stedet for at sige nej når dit barn vil have slik lige inden aftensmaden, med fordel sige:
“Du kan få aftensmad når den er færdig om x min og hvis du ikke kan vente kan du få en gulerod.”
På den måde kommunikere du fortsat med dit barn uden at eskalerer situation til en mulig konflikt.
Dog er det vigtigt at understrege at du selvfølgelig gerne må sige nej.
Er dit barn ved at stikke en strikkepind i stikkontakten eller slå lillebror er det efter min overbevisning det eneste rigtige at sige fordi situationen skal stoppes.
Herefter kan du altid indgå i dialog med dit barn

Men;

Både ”og” og ”men” binder sætningerne sammen.
Dog er der stor forskel på, om du bruger det ene ord frem for det andet.
For ordet ”men” fjerner alt det, der er sagt forinden.
Som regel kommer det vigtigste budskab efter ”men´et”. Og den del er sjældent positiv.
Så når du anerkende sige:
“Jeg kan godt forstå du gerne vil have slik, men vi skal spise aftensmad nu.
Du kan med fordel bruger ”og” i stedet for så bygger du videre på det, du allerede har sagt.
Og det gør især en stor forskel i sætninger, hvor du indleder med at rose eller anerkende.
Så ville sætningen lyde:
“Jeg kan godt forstå du gerne vil have slik og det får du på fredag. Nu skal vi spise aftensmad”

Undgå altid og aldrig

”Altid” og ”Aldrig” er meget definitive og firkantede ord, og taler ind i skam.
Sætninger som “Du høre aldrig efter” og “Du plager altid om slik”
Er sætninger der flytter fokus fra det dit barn gør til det dit barn er.
Og dermed bliver det noget definitivt som dit barn ikke kan ændre.
Og det skaber en skamfølelse over at være sådan en som altid plager.

Hvem er “man”?
”Man” er problematisk, fordi det er uklart, hvem ”man” er.
Når du bruger ”man”, ved dit barn ikke, om ”man” er dig, dit barn selv eller andre mennesker.
Derfor ved dit barn ikke, hvem der skal gøre hvad, eller hvem der tidligere har begået en fejl.
Desuden begynder mange konflikter med en uklar aftale, og nogle af de konflikter kan du undgå ved at stå ved, hvem du taler om i stedet for at sige ”man”.
For eksempel kan du med fordel sige “Jeg vil gerne have du går” frem for at sige “Man løber ikke her