Du smiler men du skælder ud!

Selvværd, selvtillid, selvkontrol, børn, børneopdragelse, naturligopdragelse, forældre, forældreskab, sociale færdigheder, sociale kompetencer, opdragelse

I begge disse tilfælde gav disse børns manglende sammenhæng mellem følelser og ansigtsudtryk børnene problemer med at interagere med de andre børn

Kære du 

Vi er nu kommet til den 2. nonverbale færdighed som handler om sammenhæng mellem ansigtsudtryk og følelser.


Fik du ikke læst det første blogindlæg om de sociale færdigheder så kan du gøre det her.


På et tidspunkt arbejdede jeg i en daginstitution hvor vi havde en dreng der havde svært ved at lege med de andre børn.

Han var en klog dreng med en stor viden om forskellige ting som han gerne fortalte om.

Han havde også en god fantasi og var sød.

Men når han legede, eller prøvede at komme ind i legen gik da andre børn ofte fra ham.

Jeg tror ikke på at det hjælper nogle børn at man sætter regler op om at ”alle” skal lege sammen og på den måde tvinger børnene til at lege sammen.

Faktisk har jeg tidligere oplevet, at når voksne gør det, så ødelægger de legen i stedet.

Hvilket ofte resultere i, at den der ikke måtte være med stadig ikke er med og faktisk er de andre heller ikke med mere.

Så det gjorde jeg ikke.

Til gengæld spurgte jeg de andre børn hvordan det kunne være, at han ikke legede med dem.

De fortalte at han godt måtte men at hver gang han var med så lavede han fjollede ting og så grinte han hele tiden.

Jeg havde selv godt lagt mærke til, at han altid havde et smil på læben også selvom han var i konflikt eller der blev talt med alvorlige ord.

Et andet barn jeg arbejdede med på et tidspunkt, en pige, hverken smilede eller så sur ud. Hendes ansigt var helt neutralt, nærmest dødt. 

I begge disse tilfælde gav disse børns manglende sammenhæng mellem følelser og ansigtsudtryk børnene problemer med at interagere med de andre børn.

De andre børn kunne ikke aflæse dem og derfor blev de vurderet, af børnene, som anderledes og ikke nogen de havde lyst til at have med i deres leg.

Det at disse børn ikke havde lært den sociale færdighed der gør at de andre børn kunne aflæse dem gjorde den udsatte hvilket gav dem en følelse af at være mindre værdifuld en andre og derved mistede de også lysten til at prøve nye ting af.

Det endte altså ud med at være børn med dårligt selvværd og dårlig selvtillid.

Disse børn kom begge fra familier hvor mødrene ikke havde sammenhæng mellem deres ansigtsudtryk og det de sagde.

Faktisk oplevede jeg den ene mor på et tidspunkt stå og skælde sin søn ud mens hun smilede.

Forhåbentlig gør du ikke det?!

For det er på så mange måder ikke godt for dit barn.

Vil du have den bedste aktivitet til at udvikle dit barns sociale kompetencer?

Det koster dig ikke andet end din mail adresse.

Men hvad skal du så gøre for at lære dit barn denne færdighed?

Det vigtigste er først og fremmest, at finde ud af om dit barn har sammenhæng mellem følelser og ansigtsudtryk.

Vi kan nemt blive blinde over for dem vi holder af og på den måde glemme at se hvad der reelt er lige foran os.

Så start med at kigge på dit barn.
Ser han/hun glad ud når han/hun er glad?
Ser han/hun sur ud når han/hun er sur?
Ser han/hun ked af det ud når han/hun er ked af det?
Ser han/hun ud til at væmmes når han/hun udsættes for noget væmmeligt?
Ser han/hun overrasket ud når han/hun får et chok?
Ser han/hun bange ud når der er noget at være bange for?
Måske kan dit barn udvise alle 6 grundfølelser eller måske kan han/hun kun vise nogle af dem.

Udvælg en følelse ad gangen og begynd at træne denne følelses udtryk.

Det kan du gøre ved at læse en bog højt for dit barn og hver gang der er en følelse så skal du med dit eget ansigt vise denne følelses udtryk.

En rigtig god bog til det er bogen “Den lille bog om store følelser” af Ina Victoria Schou Haller.

Du skal også selv være meget bevidst om hvordan du bruger dit ansigt når du taler med dit barn. Overdriv gerne for en periode når du er glad, ked af det, vred, overrasket, væmmes eller er bange.

En anden sjov måde er at lege med et spejl eller en IPad. Lad dit barn kigge sig i spejlet eller tage “Selfie” med Ipaden og træn så de forskellige ansigtsudtryk.

Spejlet eller IPaden er også gode at have når dit barn udtrykker følelser. Hent så spejlet og vi dit barn hvordan han/hun ser ud når han/hun har den bestemte følelse.

Som tidligere skrevet er det utrolig vigtigt for dit barn, at kunne udvise de rigtige følelser.

Ikke bare fordi det er vigtigt at andre kan aflæse han/hende men også fordi så bliver det også nemmere for dit barn at aflæse andre børn.

Og på den måde mindsker du risikoen for at dit barn overskrider andres grænser eller kommer i konflikt.

Hvis du vil lære meget mere om hvordan du giver dit barn den bedste fremtid så skynd dig at købe billet til mit nye foredrag “Giv dit barn den bedste fremtid med de 3 s’er – Selvværd, Selvtillid og Selvkontrol.

Der var alt for i dag.

Hav en fantastisk mandag.

Mange hilsner

Trine
Online familierådgivning, hvor du får hjælp til konflikter i familien og børn der har det svært.
© Copyright 2016 - Oxygen - All Rights Reserved
crossmenu