[Børn i sorg] Lad barnet se den døde!

Den smukke hvide kiste stod ensomt i kapellet

Min døde mor lå i kisten.

Der var helt stille. Kun bedemanden gik rund og lagde blomster foran kisten.

Vi havde fået lavet den smukkeste bårebuket med alle min mors ynglings blomster. Den lå ovenpå kisten og duftede.

Min bror og hans søn på 4 år kom ind i kapellet. Min bror græd.

Men min nevø havde et selvsikkert blik i øjnene. Han kiggede på mig og smilte.

“Min farmor er død”

Det blev sagt på en måde, som måske ikke var passede til situationens alvor men der var en klarhed i det. Min bror tørrede tårrene  væk og sagde stille ja.

Min nevø fortalte mig stolt, at han havde en gave med til farmor.

Så hun havde noget at lege med oppe i himlen, kunne jeg nok forstå.

Han viste mig sin lille fine blå bil. Det var en af hans ynglings biler.

Han gik op til kisten og kiggede spørgende på den.

Ligger farmor i den?

Efter han havde fået bekræftet at det gjorde farmor, lagde han den lille blå bil op på kisten.

Den stod i kontrast til de sarte farver fra blomsterne.

Men den stod også som en kontrast til hele situationen. En legetøjsbil er glæde og leg. Og nu stod den ovenpå en kiste som er sorg og alvor.

Min nevø fik sagt farvel til sin farmor og fik givet hende en gave.

Desværre er der mange børn der aldrig får mulighed for at sige farvel.

Vi overbeskytter!

Døden er en abstrakt størrelse.

Det er svært at forstå hvad der sker, særlig fordi vi jo faktisk ikke rigtig ved, hvad der sker efter døden. Men døden er også svær fordi den bringer sorg med sig.

Vores hjerne kan ikke forstå, at det menneske, som vi er vandt til at kunne tale med, se og røre pludselig ikke er her mere. Vi gå og forventer at de ringer, dukker op eller er derhjemme som de plejer.

Vi voksne ved dog med vores fornuft, at det ikke er sådan. Men det er stadig svært helt at få ind under huden.

Med børn er det anderledes. Særlig mindre børn. De kan ikke fortælle sig selv, med fornuft, at det menneske som de holder af, er død. Det er for abstrakt.

Derfor er det utrolig vigtigt at gøre døden så konkret som muligt for dit barn.

Og ikke i bedste mening overbeskytte dit barn ved ikke at se den døde eller være med til begravelsen.

lad børn se de døde

Lad dit barn se den døde!

Den nemmeste måde at gøre døden konkret på, er ved at lade dit barn se den døde.

Der er mange forældre og pårørende, der vælger det fra på barnets vejene. Da de er bange for at det giver en dårlig oplevelse at se et dødt menneske. Men det gavner faktisk dit barn.

Det er dog vigtigt at du forbereder dit barn på hvad han skal se.

Fortæl hvor den døde ligger. Du kan for eksempel sige:

“Nu går vi ind og siger farvel til farmor. Hun ligger i en hospitalsseng, med dynen over sig. Du kan se hendes hoved. Der er stille derinde og farmors ting ligger på bordet ved siden af sengen.”

Fortæl også hvordan den døde ser ud. Så dit barn er forberedt på hvad der venter:

“Farmors hud har fået en anden farve end den hun normalt har. Hun har lukket øjne og det ligner hun sover. Hvis du tager hendes hånd, eller giver hende et kys kan du mærke at hun ikke er så varm som hun plejer at være.”

Det er også vigtigt at fortælle hvis der er andre voksne inde i rummet og fortælle hvilken reaktion de kan have:

“Når vi kommer ind til farmor står farfar, faster Trine og onkel der og faster Mette. De er kede af det, så det kan være de græder. Det kan også være de bare står stille uden at sige så meget. Det er helt okay at græde hvis du bliver ked af det. Men det er også i orden hvis du ikke græder. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert når du siger farvel til farmor.”

Inddrag dit barn!

Når du lader dit barn se den døde viser du også dit barn at han er en del af familien. Du viser ham også at du tager hans sorg alvorlig.

Som med min nevø, er det en god ide at have en gave som dit barn kan give til den døde.

Det kan være en tegning, et billed eller et stykke legetøj. Brug tid på at lave gaven eller finde den. Brug også tiden på at tale med dit barn om hvordan de ser døden og hvor de er i deres sorg proces.

Hvis du har et større barn kan han også skrive et brev og lægge det i kisten eller ved kisten. Her kan han fortælle om alle de gode oplevelser han har haft med den døde og hvilke ting han kommer til at savne mest.

Mange hilsner

Trine

https://www.naturligopdragelse.dk

 

 

By |juni 21st, 2017|
%d bloggers like this: