Dræber du dit barns kreativitet?

Hvert eneste år er der børn hvis kreativitet bliver dræbt.

Det er ikke med vilje at deres forældre dræber kreativiteten. Ofte ved de ikke engang at de gør det. Faktisk er det ofte sådan at forældrene tror de gør noget godt for deres barn.

Måske har du også dræbt dit barns kreativitet?

Eller måske overvejer du lige nu…

Lige nu, om du skal tage telefonen og foretage det opkald der er medvirkende til, at dit barns kreativitet aldrig får lov at blomster?

Det opkald som alle der har arbejdet med børn i sommerferien har fået fra en forældre.

“Hej det er Peters mor. Jeg ved godt at Peter har ferie, men han vil meget heller ned i børnehaven/SFOén og lege med sine kammerater. Er det okay at han kommer i morgen?”

Og lige DER mistede Peter sin mulighed for at udvikle sin kreativitet!

Kreativitet udspringer af at kede sig!

At gå i børnehave eller skole er et hårdt arbejde. Der er en masse af mennesker og rammer, som dit barn skal forholde sig til. Samtidig er det meget fastlagt hvad dit barn skal lavet i løbet af en dag.

Det betyder at dit barn skal bruge alt sin energi på at agere i forhold til de andre børn, voksne og de rammer der er. Heldigvis er der ofte en forholdsvis stram struktur der gør at dit barn ved, hvilke rutiner der er og derfor kan begynde at slappe af, da de er blevet automatiseret.

Når der er ferie geares der ned. Dit barn skal pludselig kun forholde sig til sine egen familie. Det giver plads og ro.

Men der sker også det at hjernen pludselig skal til at slappe af.

Når vi, som mennesker er vandt til en hverdag hvor der er fart over feltet, larm og bestemte ting som vi skal forholde os til, så arbejder hjernen på højtryk. Det betyder at der ikke er meget tid til kreativitet.

Og når der så er ferie, sker der det at hjernen “mangler” sit stimuli, i form af larm, aktiviteter og hverdagens rammer.

Hjerne hungere så at sige efter det og derfor er det svært at falde til ro og rigtig slappe af.

Du kender det måske fra dig selv?

Der går lige 3-5 dage hvor du skal vende dig til at have ferie.

Når dit barn får ferie er det på samme måde. Der skal tid og ro til for at dit barn kan slappe af.

Hvis du fra 1. feriedag har planlagt det helt store program så er det svært for dit barn at slappe af.  Samtidig får dit barn ikke lov til at kede sig hvilket er der hvor hjernen begynder at blive kreativ.

Kreativitet

Hvad sker der i når børn keder sig?

Hvis dit barn får lov til at kede sig sker der typisk følgende;

Dit barn keder sig og kommer hen til dig og siger det “Jeg keder mig”

Du gør nu en af følgende ting.

  1. “Hvor er det synd for dig, skal vi ikke ringe ned til børnehaven og spørge om dine kammerater er der ned så du kan komme ned og lege med dem?”
  2. “Når det var da kedeligt, hvad kan du så finde på?”

Når du svare som i 1, sker der det at du giver dit barn faste muligheder. Du giver dit barn en løsning på hans problem. Når børn får serveret løsningen, lærer de ikke at tænke efter selv. De lærer altså ikke at tænke kreativt.

Hvorimod hvis du svare som i 2, stiller du et åbent spørgsmål, som ikke giver dit barn et løsning men giver ham redskaberne til at selv tænke sig til en løsning.

Og når du giver redskaberne giver du dit barn en gave.

Så lad vær med at være bange for at dit barn keder sig i sommerferien. Det er sundt og det er lærerigt. Hvis dit barn ikke er vandt til selv at finde på løsninger så stil åbne spørgsmål og lad vær med at give ham løsningen.

Det var alt for denne første/sidste(hvem ved?) sommerdag.

Nyd din sommer.

Mange hilsner

Trine

https://www.naturligopdragelse.dk

P.S Har du fået købt billetter til mit foredrag “Børn vil have grænser”? Ellers kan du gøre det her

By |juli 19th, 2017|
%d bloggers like this: