Hvorfor konsekvenser er bedre end straf

Dreng der laver grimasser
Kære du

Forestil dig det her…

Det er weekend.

Du er hjemme alene med dine 2 børn.

Din ældste er rastløs, men I kan ikke gå ud, for lillebror skal snart sove.

Lillebror sidder med en bil og leger stilfærdigt.

Storebror vil også gerne lege med bilen og går over og tager den, hvilket resulterer i et hyl fra lillebror.

Du går over og tager bilen…

Og skælder ud…

Og sender storebror ind på værelset.

Du trøster lillebror.

Senere på dagen står du i køkkenet og pludselig hører du lillebror græde.

Storebror har igen taget bilen, mens du ikke var i stuen.

Hvad gik galt?

Du havde jo irettesat storebror og fortalt, at det ikke var i orden at tage bilen fra lillebror.

Men det gjorde åbenbart ingen forskel og hvorfor ikke?

Det skal jeg fortælle dig.

Straf virker ikke.

Punktum.

Vil du vide hvad der i stedet hjælper så kan du klikke her og læse om RESPEKT – forløbet som desværre ikke er til salg endnu. Men du kan skrive dig op på ventelisten.

Hvad straf gør ved rotter og børn

Der er blevet forsket meget i, hvad der sker, når man straffer, og jeg skal nok skåne dig for alle undersøgelserne.

Men jeg vil gerne fortælle dig kort om én.

En amerikansk psykolog ved navn B.F. Skinner udførte i 60érne et et forsøg om “betinget indlæring.

Han satte sig for at undersøge, hvad der sker med rotter, når man straffer dem.

De lærte rotten at trykke på en knap.

Hver gang den gjorde det fik den en belønning.

Efter noget tid havde rotten lært at forbinde knappen med belønning, og nu fjernede man belønningen.

Første forsøg gik ud på at se, hvor mange gange rotten prøvede at trykke på knappen uden at få en belønning, inden den til sidst gav op.

Det gjorde den 100 gange. I starten ofte og derefter færre og færre gange, indtil den til sidst stoppede.

Andet forsøg gik så ud på at straffe rotten, når den trykkede på knappen.

Den fik et stød, som ikke skadede den, men absolut var ubehageligt.

Og derefter var der ikke stød på mere.

Rotten holdt sig langt væk fra knappen til at starte med.

Men efter noget tid stoppede rotten med at associere knappen med stød og begyndte at trykke på den igen.

Nu fik den hverken straf eller belønning.

Rotten gjorde det forsigtigt i starten og derefter oftere og oftere, indtil den efter 100 gange stoppede.

Pointen i forsøget:

Straf ændrer ikke på, at rotten vil prøve igen.

Forskellen er bare, at rotten nu prøver, men den gør det på en måde, hvor den samtidig prøver at gøre det uden at blive straffet.

Og sådan er det også med børn.

Hvorfor straf ikke virker

Børn, der oplever at blive straffet, vil ikke stoppe med at udføre den handling, der udløser straffen, men vil i stedet gøre det, når situationen er anderledes, eller når den, der giver straffen, ikke er til stede.

Ligesom i indledningen hvor storebror tager bilen fra lillebror, selvom han ved, han ikke må.

Men han venter, til mor er væk.

For mor er den, der udfører straffen, og derfor gælder det om at undgå hende.

Og altså ikke stoppe med handlingen, fordi det er forkert.

Sagt på en anden måde, så lærer børn ikke af straf.

Men de lærer at undgå dem, der straffer, eller situationer, der kan udløse straf.

Så hvis vi ved det, hvorfor vælger vi så alligevel at straffe vores børn?

2 grunde til vi alligevel vælger at straffe vores børn

Der er lavet forskellige psykologiske forsøg, som viser, at der er 2 klare grunde til, at vi straffer vores børn, også selvom vi/mange af os i bund og grund godt ved, at straf ikke virker.

Den første grund til, at vi straffer vores børn, når de gør noget, vi ikke vil have, er, at det ser ud, som om det virker.

Som nævnt ovenfor, så prøver vores børn at undgå straf, og det gør de ved at undgå at vi lægger mærke til, at de gør det, de ikke må.

Dit barn har altså ikke fået en god moral, men har bare lært at opføre sig ordentligt, når du er der.

Den anden grund er måske ikke så køn, men det er nu engang sådan, og de fleste af os kender den.

Det er simpelthen, fordi vi er vrede.

Børn (og voksne), der ikke opfører sig ordentligt og ikke hører efter, hvad vi siger, kan gøre de fleste mennesker vrede.

Når vi straffer vores børn, begynder de ofte at græde eller se skyldbetyngede ud.

Det giver os (ja, det er ikke rart at tænke på) en følelse af at “så kan de lære det”.

For de har jo gjort os vrede, og det skal de straffes for.

Det, der bare ofte er problemet, er, at vi ikke vedkender os, at vi er blevet vrede, og derfor bilder vi os selv ind, at vi gør det for børnenes eget bedste.

Vi kan nemlig ikke erkende overfor os selv, at vores børn gør os vrede.

Desværre.

For hvis vi kunne erkende vores vrede, ville vi kunne bruge denne aggressive energi til i stedet at komme med et konstruktivt løsningsforslag.

Og det er faktisk også det, de kloge foreslår.

Nemlig at tænke i konsekvenser i stedet for at tænke i straf.

Men hvad er konsekvenser?

Vi ved jo godt, hvad en konsekvens er, og vi har muligvis selv mærket konsekvenserne af et dårligt valg.

Men når det handler om børn, så oplever jeg forældre, der ikke lader deres børn mærke konsekvenserne eller ligefrem fjerne de naturlige konsekvenser, der er, når deres børn træffer nogle dårlige valg.

Og det gør de af kærlighed.

Men det er desværre en misforstået kærlighed.

En kærlighed, der gør, at børnene vokser op med en forventning om, at deres handlen ingen konsekvenser har, hvilket i bedste fald giver dem en dårlig oplevelse, når hammeren falder.

Og i værste fald ødelægger deres fremtid.

Alle valg har en konsekvens

Du kan ikke træffe et valg, uden at der er en konsekvens.

Det kan være, det er en god konsekvens.

Det kan være, det er en dårlig konsekvens.

Det kan være, det er en konsekvens, du ikke kan se, men som påvirker dig eller andre langt ude i fremtiden.

Lad mig lige komme med et par eksempler.

Dit barn kommer glad hen til dig efter en lang dag i børnehaven.

Han kysser dig og siger, at han har savnet dig.

Du bliver glad.

Konsekvensen af hans handling er, at du bliver glad, og at I får en god tur hjem.

Du giver dit barn en kop vand.

Han har travlt og er optaget af andre ting.

Han spilder vandet.

Konsekvensen af at han ikke er opmærksom, og at han har travlt, er, at han spilder.

Dit barn smider affald i naturen.

Han ved ikke, hvordan affald nedbrydes og er mere fokuseret på at lege.

Affaldet ligger i naturen de næste 100 år.

Konsekvensen af hans handlinger er, at han ikke får lært at passe på vores natur og miljø.

Men for at dit barn skal lære, at hans handlinger har konsekvenser, er det vigtigt, at du fortæller ham det eller lader ham mærke det.

Hvorfor er det vigtigt, at dit barn lærer om naturlige konsekvenser?

Der er 2 vigtige grunde til, at du skal lære dit barn om naturlige konsekvenser, eller at du skal udøve naturlige konsekvenser over for dit barn.

1. Den første grund, og måske også den vigtigste, er, at når du lærer dit barn om naturlige konsekvenser, så lærer du dit barn, at hans handlinger udløser en konsekvens.

Det vil sige, at dit barn ikke frygter at gøre noget forkert, fordi du så straffer ham.

Men derimod vil dit barn ikke gøre noget forkert, fordi han forstår at hans handlinger har konsekvenser.

2. Når dit barn forstår, at hans handlinger har en konsekvens, bliver det nemmere for ham at træffe de rigtige valg.

Og ikke bare træffe de rigtige valg, men at træffe valg på baggrund af en dybere forståelse for, hvordan tingene hænger sammen.

Men hvad gør jeg, hvis der ikke er en naturlig konsekvens?

Der er ikke altid en direkte naturlig konsekvens af dit barns handlinger.

Nogle gange er konsekvensen i fremtiden, hvor for eksempel andre børn ikke vil lege med dit barn, fordi han slår.

Og andre gange er der bare ikke en direkte forbindelse mellem dit barns handlinger og en naturlig konsekvens.

Så her bliver vi, de voksne, nødt til at lave en logisk konsekvens.

Logisk konsekvens

En logisk konsekvens er en konsekvens, som vi voksne skaber, men det er ikke en straf.

I stedet er det en restriktion udført på baggrund af dit barns handlinger.

Det vigtigste med logiske konsekvenser er, at dit barn forstår sammenhængen, og hvordan den relaterer sig til deres handlinger.

Det handler altså ikke om at gøre dit barn flovt eller om at få dit barn til at frygte dig og din straf.

Og derfor skal en logisk konsekvens aldrig udløse et foredrag, hvor du står og beskriver og forklarer, hvordan og hvorledes han/hun nu har gjort noget forkert.

Ej heller skal du i vrede råbe og skælde ud.

Den logiske konsekvens er nok i sig selv.

Men hvad betyder det i virkeligheden?

Det skal jeg give dig nogle eksempler på.

Men først skal jeg lige gøre det klart, at dette kun er eksempler.

Alle handlinger har naturlige eller logiske konsekvenser.

Nogle gange kan det bare være svært at se dem.

5 naturlige konsekvenser

Handling: I skal på legepladsen, men din søn nægter at tage sko på.
Naturlig konsekvens: Din søn må sidde sammen med dig på bænken på legepladsen, fordi det ikke er sikkert at lege uden sko på.
Din datter smider sin mad på gulvet, når I skal spise.
Naturlig konsekvens: Din datter får ingen aftensmad.
Handling: Din søn lader sit legetøj ligge ude i haven, selvom du flere gange har mindet ham om at tage det med ind.
Naturlig konsekvens: Legetøjet går i stykker og er nødt til at blive smidt ud.
Handling: Din søn kalder sin søster grimme ting.
Naturlig konsekvens: Søster vil ikke lege med ham mere, og det er okay.
Handling: Din datter løber i lejligheden, selvom I har en regel om, at man ikke må. En lampe vælter og går i stykker.
Naturlig konsekvens: Din datter må bruge nogle af sine lommepenge til at erstatte den, eller der bliver ikke fredagsslik næste fredag, fordi pengene går til at erstatte lampen.

5 logiske konsekvenser

Handling: Din datter slår et andet barn på legepladsen.
Logisk konsekvens: Du fortæller din datter, at når hun slår andre børn, så kan du ikke stole på, at hun kan lege alene. Derfor må hun lege lige i nærheden af dig.
Handling: Din søn ødelægger de bøger, som I har lånt på biblioteket.
Logisk konsekvens: Du tager bøgerne fra ham og fortæller, at når han ikke kan passe ordentlig på dem, kan han ikke læse i dem, da de skal afleveres tilbage i samme stand, som de er lånt.
Handling: Din søn leger i haven. Du beder ham passe på blomsterne, men han træder bare på dem.
Logisk konsekvens: Du beder ham om at komme ind fra haven. Hvis han ikke vil passe på dine blomster, kan han ikke lege i haven.
Handling: Din datter får et hysterisk anfald, hver gang du henter hende fra en legeaftale.
Logisk konsekvens: Du fortæller din datter, at hun ikke kan have en legeaftale i den næste periode, fordi hun ter sig. Når hun kan komme med hjem uden at blive hysterisk, kan I prøve igen.
Handling: Din søn vågner flere gange i løbet af natten og kommer ind og vækker dig.
Logisk konsekvens: Du fortæller din søn ved morgenbordet, at han ikke kan få sin sædvanlige morgenmad, fordi du er for træt til at lave den, og derfor må han “nøjes” med en portion havregryn med mælk.

Alt nyt kræver øvelse

Det er ikke nemt at ændre en vane. Heller ikke som forælder.

Heldigvis kræver det kun 1 ting.

Nemlig at du bestemmer dig for, at du ikke vil straffe dit barn, men i stedet for lade de naturlige og logiske konsekvenser udfolde sig for ham/hende.

På den måde slipper du for følelsen af at være en dårlig forælder.

Og i stedet blive en forælder, der lærer sit barn at træffe de rigtige valg.

Det var alt for i dag.


Mange hilsner

Trine
P.S. Hvis du kæmper med, at dit barn har en uhensigtsmæssig adfærd og samtidig har et ønske om ikke at straffe, men ikke ved hvordan, så er du velkommen til kigge på mit nye online forløb RESPEKT- Fra konflikter til respektfulde, rolige og glade børn på bare 10 uger.

Det er ikke sat til salg endnu men du kan skrive dig op på ventelisten og få et særlig godt tilbud når jeg åbner for salget.
This is a block of text. Double-click this text to edit it.
Online familierådgivning, hvor du får hjælp til konflikter i familien og børn der har det svært.
© Copyright 2016 - Oxygen - All Rights Reserved
crossmenu