Månedens artikel: "5 trin til at opnå anerkendelsesøjeblikket med dine børn”

"5 trin til at opnå anerkendelsesøjeblikket med dine børn”

Har du hørt om "anerkendelsesøjeblikket"?

Måske ikke, for som med så meget andet, så har "kært barn mange navne"

Men anerkendelsesøjeblikket er en tilstand, hvor du føler dig forbundet med dit barn.

Og hvor dit barn føler sig set, hørt og forstået i en følelse af glæde og harmoni.

Anerkendelsesøjeblikke kan opstå i små glimt men kan også varer over en længere periode.

Fælles for dem er, at både forældre og barn mærker det helt ned i kroppen.

Men fælles for dem er også, at det kræver noget af os som voksne.

Der er nemlig nogle ting, vi skal sætte i spil for at de lykkes.

Disse 5 trin er dynamiske og foranderlige, hvilket vil sige at du skal tilpasse dem din familie.

De skal derfor ikke bruges lige som du bruger en kogebog, men bruges som inspiration.
De 5 trin er følgende:
1. Tag styring men vær empatisk
2. Følelser smitter, så hav styr på følelserne
3. Det er ikke mejslet i sten
4. Skab både nærhed og distance
5. Hjælp med følelsesreguleringen

Lad os tage dem en ad gangen.

1. Tag styring men vær empatisk

Du har sikkert hørt mig sige det før, men jeg siger det lige igen. Børn bliver trygge, når der er tydelige voksne.

Når dit barn mærker at du tager styringen samtidig med at du udviser empati og glæde.

Fordi hvis du “bare” tager styringen uden empati, så lukker du døren til kontakt.

Børns selvværd og selvtillid vokser, når de oplever, at det ikke kun er når de præstere noget, at de får positiv opmærksomhed, men de oplever også, at de voksne værdsætter samværet.

For at vi som mennesker kan fungere i et fællesskab er det afgørende at have udviklet selvværd og selvtillid. Og evnen til at regulere sig selv, hvilket er grundlaget for selvkontrol.

Selvkontrollen er afgørende for at opnå social accept.

For det er både svært, anstrengende og krævende for børn og voksne at være tæt på en person, der er udfordret i forhold til at regulere sig selv, og som måske både kan være temperamentsfuld og uforudsigelig.

Når vi som voksne bliver irriterede, vrede og bekymrede, vil børns nervesystemer smittes af stemningen og intuitivt opfatte den voksnes humør som afvisende og ekskluderende.

Mange børn kan desværre ofte give sig selv skylden for en dårlig stemning og opfatte sig selv som årsagen til de voksnes dårlige humør, og dette kan aktivere skam og skyldfølelse, som kan reducere børnenes positive selvforståelse og være med til, at de trækker sig fra kontakten og legen.

Børn har både brug for at blive guidet og vejledt for at udvikle sig, så de kan indgå i sociale fællesskaber. Børn, der ikke kender de lokale "færdselsregler", er i stor risiko for at blive udelukket af fællesskabet, fordi det er en naturlig mekanisme for os mennesker at regulere hinanden gennem accept eller afvisning.

Når du tager styringen, er det vigtigt at skelne tydeligt mellem barnets handlinger og barnet selv.

Et barn kan ikke tåle at blive afvist – det påvirker barnets selvforståelse negativt. Derfor er det vigtigt, at vi formår at præcisere, at det er barnets handlinger, vi ikke kan acceptere. Det er en balancekunst, som kræver lidt øvelse fra de voksne, og det er ikke altid, at vi når i mål i første forsøg.

Jeg har lånt følgende formulering af Connie Nissen som jeg synes fungerer rigtig godt når et barn, bevidst eller ubevidst, har har en uhensigtsmæssig adfærd og vi gerne vil “irettesætte”:

"Ved du hvad - der er noget, jeg har glemt at fortælle dig - men jeg er glad for, at jeg lige nu nåede at sige til dig, hvordan saksen skal vende, når man går med den, inden du gik videre med saksen i hånden..."

Denne formulering er en utrolig fin både at irettesætte barnet uden at bruge skyld og skam. Du tager styringen og fortæller dit barn, hvad du gerne vil have ham til at gøre uden at skælde ud.
Positive voksne, der ser barnets initiativer og bemærker og italesætter barnets aktuelle handlinger positivt og samtidig kan inddrage sig selv som ansvarlig for barnets forglemmelse/overtrædelse, optræder med empatisk lederskab.

2. Følelser smitter, så hav styr på følelserne

Når vi som voksne har en positiv grundstemning, så er det et optimalt udgangspunkt for et godt udviklingsstøttende samspil med børn og det danner et optimalt grundlag for udvikling af et sundt nervesystem.

Der er noget nyere forskning der har påvist, at menneskers nervesystemer smitter, og dermed kobler børnenes reaktioner sig op på de voksnes følelser.

Derfor skal vi som voksne kunne skrue op og ned for vores følelser afhængig af hvad dit barn har brug for.

Så nogle gange skal der skrues op for jubel og glæde, hvor der andre gange bare skal være en stille tilkendegivelse.
Og det kan du kun hvis du læser dit barn.

Børn påvirkes nemlig direkte af de voksnes humør, derfor er det vigtigt at du anerkender den indflydelse du har på dit barn og øver dig i ikke at lade dig styre af dine følelser.

Voksnes overskud og deres personlige evne til at skabe en god stemning er vigtigere end overvejelser om, hvad der er den rigtige rigtige i den pågældende situation.

Stemninger skabes i det menneskelige samspil, og vi kan ændre på stemningerne, om end det kan være svært. Men hvis du er bevidste om det og italesætte at det er muligt at skabe en forandring, så er det muligt.

3. Det er ikke mejslet i sten

Voksne, der på en og samme tid er både fleksible, tager positivt lederskab og er ansvarlige for strukturen og rammen, har en større chance for, at skabe anerkendelsesøjeblikke.

Forandringer er et grundvilkår. Derfor vil der løbende opstå situationer, der kræver en høj grad af fleksibilitet hos både dig og dit barn.
Når vi planlægger hverdagenes indhold, gør vi os overvejelser om indholdet, rammen og strukturen, oftest helt ubevidst.

Det er ikke bare fornuftigt, det er helt afgørende, at der er styr på både indhold og ramme. Men alligevel kan det ikke undgås, at der opstår små eller store uventede hændelser, som forårsager, at den oprindelige plan må ændres eller justeres. Fx kan skoven være lukket, fordi der fældes træer, eller lillesøster er blevet syg.
Vi som voksne kan opleve disse uforudsigelige hændelser, og reagerer forskelligt.

Nogle voksne har en lav frustrationstærskel i forhold til uventede forandringer og det gør det vanskeligt at bevare roen, og denne uro smitter de deres børn med.

Det betyder altså, at de reaktioner, de voksne oplever på grund af disse uventede hændelser, lynhurtigt forplanter sig i børnenes nervesystemer.

Heldigvis smitter roen også. Så når du er fleksibel, og kan nøjes med at ærgre dig et øjeblik, så smitter det positivt på dit barn.

4. Skab både nærhed og distance

Børn har behov for at føle sig forbundet med deres betydningsfulde voksne som er dig som forælder. Denne nærhed og forbundethed danner grundlaget for oplevelsen af samhørighed. Samtidig har børn også et behov for autonomi, hvilket betyder at børn også har et behov for at udvikle selvstændighed og oplevelsen af mestring.

Når du oplever at dit barn har en nysgerrighed på verden, er det din opgave at støtte dit barn i denne sunde udvikling.

Den mentale elastik mellem dig og dit barn bliver så at sige lidt længere.

Det følelsesmæssige og motoriske univers, der åbner sig, når børn kan kravle, gå og løbe væk fra den sikre base, støtter både børns selvstændighed, øger deres selvtillid og giver dem mod og tillid til egne mestringer.

Og det er et led i den naturlige udvikling, at barnet eksperimenterer i at løbe væk fra den sikre base og at komme tilbage til den trygge favn.

Når du er rolige og viser tillid og empatisk lederskab, ved at anerkende og tro på, at barnet kan mestre denne selvstændighed, øger det barnets indre robusthed, og selvtilliden styrkes.

Men at tro på, at det er sundt og helt naturligt, at barnet øver sin selvstændighed, kan være svært for nogle voksne. Det kan skabe bekymring, som kan føre til, at omsorgen bliver for tæt og ikke giver de nødvendige rum for den selvstændige afsøgning.

Børns indre selvværd, deres selvtillid og deres tillid til omverdenen opstår ikke ud af det blå. Disse indre værdisæt udvikles, når voksne med forudsigelighed udviser tillid til barnet og tror på barnets potentiale.
Når du ser, støtter og udvider dit barns initiativer, styrkes dit barns selvværd, og dit barn får positive erfaringer med at deltage i det nære fællesskab.

5. Hjælp med følelsesreguleringen

Børn er ikke født med evnen til at være velregulerede. Denne evne udvikles i samspil med deres forældre og andre omsorgspersoner, som formår at skabe et udviklingsstøttende miljø. Børn, der får god kontakt og skaber forbundethed til betydningsfulde voksne, vil via dette samspil udvikle evnen til at regulere sig.
Det gode samspil er kendetegnet ved, at børn udfordres tilpas, i takt med at der sker en modning i deres nervesystem.

Det har afgørende betydning for børns udvikling, at de voksne selv er velregulerede.

Uregulerede voksne skaber uro i børns nervesystemer. En velreguleret voksen med god selvkontrol kan begå sig i et fællesskab med andre, kan samarbejde og kan både tage empatisk lederskab, være fleksibel og justere sig.

Men det er værd at bemærke, at ekstra meget regulering bestemt ikke er ekstra godt, for overregulerede voksne begrænser børns udviklingsrum, fx ved at overse og negligere børns initiativer.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at voksne kan regulere sig, både følelsesmæssigt og kropsligt, og have styr på deres eget arousalniveau. Velregulerede voksne kan løbende registrere, fornemme og justere sig i samspillet og derigennem imødekomme små børns behov.

Afslutning

De 5 trin er alle ting du som voksne skal sætte i spil for at kunne sætte rammen hvor anerkendelsesøjeblikke kan opstå.

Det er ikke nødvendigt med alle trin hos alle børn men der er en tommelfingerregel der hedder jo mere udsat dit barn er jo flere trin skal i spil.

God fornøjelse.

Online familierådgivning, hvor du får hjælp til konflikter i familien og børn der har det svært.
© Copyright 2016 - Oxygen - All Rights Reserved
crossmenu