Kære du

Du og din familie ønskes en glædelig jul med masser af kærlighed og godt selskab.

Som en lille gave får du mit 24 kapitel fra min bog Den ultimative guide til en god jul med børn.

I dette kapitel er der gode råd til hvordan du får den nbedste juleaften.

 

Værsgod

I aften er det juleaften!

Så blev det juleaften og det næstsidste kapitel, som handler om selve juleaften.

Hvordan kan du hjælpe dit barn med at udholde spændingen.

Skal dit barn have gaver tidligt eller vente?

Hvad er vigtigt, at huske?

 

3 ting der kan ødelægge juleaften

Så blev det juleaften.

Og hvilken aften.

Forventningerne er høje og spændingen stor.

Så der skal faktisk ikke så meget til for, at ødelægge den.

Jeg håber du når, at læse den inden juleaften og, at du selvfølge får en fantastisk juleaften med masser af kærlighed og glæde.

Vi kender det alle, der er store forventninger til juleaften særlig når der er børn til stede.

Men disse forventninger kan desværre ende med stor frustration hos både børn og voksne samt en masse skyldfølelse over, at juleaften ikke blev som den vi ser på film.

Men det behøves ikke ende sådan hvis du bare husker disse 3 ting.

Hav ikke for store forventninger til juleaften og gaverne.

Børn i alderen 1-6 har svært ved at forstå ting på et højre abstraktionsniveau.

De tænker meget konkret og gør sig erfaringer ud fra hvad de selv oplever.

Da de fleste børn i dag ser en masse reklamer og film omjul gør de sig erfaringer ud fra disse ting.

Derfor forventer de også, at en rigtig jul er som de har set.

Men ofte er juleaftner lige så forskellige som der er familier.

Nogen danser om juletræ, andre leger pakkeleg og andre igen laver “førjul” så børnene kan være med.

Lige så snart dit barn kan tale skal du begynde, at tale med ham/hende om hvordan jeres juleaften er.

Måske giver I mange gaver.

Måske giver I få.

Måske er der faste traditioner som at gå i kirke eller pynte juletræ.

Når du taler med dit barn om hvilke forventninger han/hun har, er det nemmer for dig, at får dem afstemt, så dit barn ikke bliver frustreret over, at tingene ikke er som de “burde” være.

Så ved dit barn, at han/hun skal have en gave før maden og så spise sammen med de andre inden han/hun får de sidste 5, eller hvordan det nu lige er i jeres familie.

 

Husk, at få nok mad i løbet af dagen

De fleste af os voksne glæder os til julemiddagen.

Næsten så meget, at vi sulter os selv for så er der plads til mere.

Det gør jeg i hvert faldet.

Og derfor kan vi komme til at glemme, at børn har brug for energi(mad) for, at holde spændingen ud og undgå frustrationer.

Mange har slik og konfekt stående fremme når juleaften nærmer sig og det er en nem måde at få noget indenbords, når man er en lille sulten trold.

Men som tidligere skrevet er det ikke god ernæring i slik.

Husk derfor, at sørger for rigtig mad til de små.

For rigtig mad holder maven mæt og energien oppe.

Du skal tænke på at der bliver brugt oceaner af energi juleaften med alle de sanseindtryk, forventninger og spænding.

Derfor er det en god ide, at have nogle nemme hapser klar og prøv, at overholde jeres tidspunker for mad og måltidsrutiner.

 

For meget opbyggede energi

Som allerede nævnt sker der en masse hos et lille barn juleaften.

Der er forventninger som skaber spændingen, der er frustration over eventuelle begrænsninger, der er for meget sødt og så er der glæde.

Alle disse følelser kan være svære, at komme ud, med når man skal være inde og vente på juleaften.

Så hjælp dit barn med, at komme ud med denne energi ved, at komme ud.

Gå ud og byg en snemand (ja ja jeg ved det, vi har ingen sne, så en jordmand), spil bold eller gå ud og find lidt naturlig pynt til julebordet eller træet.

Vi voksne glemmer desværre ofte hvor stor en gavn lidt frisk luft kan gøre fordi vi har så travlt.

Men børn har ikke travlt, de sidder bare og venter og det er hårdt.

Så kom ud og rør jer lidt inden al den gode julemad skal indenbords.

 

Skab den bedste juleaften for dit barn!

I aften er det juleaften og hvis du ikke glæder dig, så kan jeg med garanti fortælle dig, at det gør dit barn.

Juleaften er nemlig en helt særlig aften.

Det er kulminationen på 24 dages venten.

Det er børnenes fest.

Men for mange familier er det også en dag/aften med græd, konflikter og sure miner.

Og det er synd, særlig fordi mange af disse konflikter og frustrationer kan fjernes.

Og endda med meget nemme metoder.

Gennem mit arbejde med at rådgive forældre, har jeg hjulpet mange med, at skabe de bedste rammer for deres børn netop juleaften.

Og i det følgende vil jeg dele mine bedste råd med dig.

Hvor gamle skal børn være før de får glæde af juleaften?

Når vi får børn sker der noget oppe i vores hjerner.

Eller i hvert fald for de fleste.

Vores hjerne ændre fokus.

Den går fra, at have din egen glæde i fokus til at have dit barns glæde og velbefindende i fokus.

Dog oplever jeg til tider forældre der fejlagtigt tror, at det der gør dem glade og tilfredse også gør deres børn glade og tilfredse.

Det er sjældent tilfældet.

Børn under ca. 7-8 år kan ikke forventes, at være med til en “voksen juleaften”.

Lad mig lige forklare…

De fleste voksne glæder sig mest til selskabet og til maden.

Det er vigtigt, at dem der er med juleaften er glade og at der er en god stemning.

Og så er det vigtigt, at der er rigelig og lækker mad.

Mange voksne ønsker, at juleaften skal være som man ser på film.

Den perfekte aften hvor børnene er glade. De voksne hygger sig.

Maden er vellykket.

Der synes julesange og der danses om juletræ.

Og alle gaver falder i god jord.

For de fleste børn er gaverne og forventninger til selve juleaften det vigtigste.

Det vil sige, at de glæder sig til selve juleaften, men de ved dog ikke helt præcis hvad de glæder sig til, andet end gaverne.

 

Derfor er det vigtigt at afstemme forventninger med dit barn.

 

• Hvad skal der ske?
• Hvad forventer du af dit barn?
• Hvordan forløber dagen?
• Hvem kommer til juleaften?
• Hvor meget film må han se?
• Hvornår skal du I spise?
• Hvad skal dit barn gøre hvis han får en gave som han ikke havde ønsket sig?

Når du taler disse forventninger igennem sammen med dit barn.

Sker der det at du kan korrigere forventninger som du ikke kan leve op til.

Samtidig med, at du kan fortælle hvad du forventer samt give ham redskaber til, at kunne håndtere den skuffelse eller frustration der kan komme hvis juleaften og gaverne ikke lever op til forventningerne.

Børn under 4-5 år skal have ridset juleaftens forløb meget konkret op.

Og det er her en god ide, at give en gave om morgen.

Da det er meget lang tid, at gå og vente på sine gaver.

Gaven skal helst være noget som du ved falder i god jord og som han/hun kan lege med.

I vores familie har der været en tradition med, at give et spil.

Så bliver der spillede hele dagen og på den måde går tiden hurtigt.

 

Hvornår skal gaverne lægges under juletræet?

Igen er der jo stor forskel på hvor gammelt dit barn er.

Som udgangspunkt kan du ikke forvente, at barn under 3 år kan holde fingere fra gaverne.

Men der er stor forskel på børn og børns selvkontrol.

Så derfor mærk efter og tænk på hvad dit barn kan.

Tænk gaverne ind som en oplagt mulighed for at træne lidt selvkontrol.

At have selvkontrol er en af de vigtigste egenskaber et menneske kan opbygge.

Derfor er det en god ide at starte allerede mens dit barn er helt lille.

Læg gaverne under træet og øv jer i, sammen, at lade dem ligge og holde det ud.

Hvis det er for svært så kan du aftale med dit barn, at han får et par gaver i løbet af dagen.

Gør det klart hvornår han skal have gaverne.

Det kan for eksempel være en efter morgenmaden.

En efter frokost.

En efter juleshowet og resten når der er danset om juletræ.

Børn 3-5 år skal helt sikkert have gaver i løbet af dagen hvis de er lagt frem.

Da de ikke kan udholde spændingen.

Det kan resultere i gråd og frustration.

Og, at han/hun tager gaverne alligevel.

Hvilket så giver dårlig samvittighed.

Børn over 5 år kan godt forventes, at holde ud at kigge på gaver.

Skal der danses tidligt rundt om juletræet?

Ja. Det skal der.

Det er som nævnt tidligere vigtigt, at holde den faste puttetid.
Særlig denne dag hvor d

er har været meget spænding og mange følelser på spil.

Derfor er det vigtigt, at sørge for at der er noget mad tidligt.

Et godt tidspunkt er kl. 17.00.

Så kan dit barn og eventuelt jer andre, spise lidt her(Forret/snack) og bagefter kan I danse om juletræ.

Når I har danset kan I pakke gaver op og så har dit barn lidt tid til at lege inden han/hun skal puttes.

Afhængig af alder skal de fleste børn under 5 år puttes senest kl 19.30.

Men det kommer igen an på hvordan jeres normale døgnrytme er.

Det var alt for denne juledag.

Hav en fantastisk jul.

Mange hilsner Trine