Sådan lærer du dit barn hele 3 ting på en gang…

Læring er ikke alt

Men formår du at kombinere det at lære med noget sjovt, så kommer du langt. Særlig ikke når det gælder børnehavebørn.

Og når du så samtidig kan kombinere læring med sjov og skønne naturoplevelser der stimulere dit barns sanser så gør du virkelig noget godt for dit barn.

Men det er svært tænker du nok?

Du er måske ikke pædagog!

Eller lærer!

Eller specielt naturkyndig!

Så hvilke aktiviteter kan du lave med dit barn?

Foderkugler til de vilde fugle

Det er koldt udenfor.

Også selvom de “kloge” siger at det er en af de varmeste vintre vi nogen sinde har haft.

Kulden betyder at det bliver svært for blandt andet fuglene og finde mad. Derfor er det en oplagt mulighed at lave foderkugler til fuglene.

Når du laver foderkugler sammen med dit barn, vil du næsten helt uden at vide det, lære ham en utrolig masse biologi, naturvidenskab og samtidig udfordre hans sanser.

Hvordan?

Der findes forskellige metoder alt efter om hvilke materialer man har til rådighed. Den mest kreative er at lave foderkugler ud af kogler.

Først skal du tage dit barn med ud i skoven og finde nogle fine grankogler. Det kan være svært at finde de store særlig når egnene har været der, men med lidt held og tålmodighed kan det lykkes.

Og hvis ingen af de ting er til at finde kan I altid bruge et papkrus og en bambuspind.

Opskrift

Opskriften er den samme til alle tre. Der skal bruges hampfrø, solsikkefrø, havregryn og fedt, helst svinefedt. En købt fuglefoderblanding kan også bruges.
Fedte smeltes, enten ved at ælte det godt eller ved at varme det forsigtig på et blus og blandingen blandes i. Hvis de skal på kogler skal koglerne før have haft mulighed for at tørre, så de åbner sig. Bind en snor om toppen og smør blandingen ind i koglen og stil den udenfor, så den kan stivne. Princippet er det samme med kokosnøddeskallen. Ved plastikkruset puttes blandingen i og når det er begyndt at størkne stikkes bambuspinden igennem kruset. Når fedtet er helt stivnet kan kruset klippes af og der kan bindes en snor i bambuspinden der går hele vejen igennem foderkuglen.

Fuglene elsker dem, men skal også lige vende sig til dem så mist ikke modet hvis de ikke kommer første dag.

Ved at lave disse kugler sammen med sine børn får I en oplagt mulighed for at tale med børnene om hvad der sker ude i naturen om vinteren samtidig med at I får en hyggelig oplevelse sammen. At lave sine egne foderkugler er meget billigere end at købe dem, samtidig slipper I for det grønne net, som fuglene nemt kan blive viklet ind og risikere at blive kvalt i.

Det var alt for denne gang.

Vinterlige hilsner fra

Trine

PS. vil du blive klogere på dig selv som forældre så tjek De skønne møgungers klub ud.
Online familierådgivning, hvor du får hjælp til konflikter i familien og børn der har det svært.
© Copyright 2016 - Oxygen - All Rights Reserved
crossmenu