“Familiekonflikter”? Opdag hemmeligheden til færre konflikter med dine børn!
Konflikter – Vi taler så tit om familiekonflikter, men oftest er vi hverken professionelle eller forældre klar over, hvad det er der gør en konflikt til en konflikt.
Og når vi ikke kender delelementerne i de konflikter vi har med vores børn, kan det være svært at se hvordan man kan undgå det.
Tor-Johan Ekeland er en norsk professor og er kommet med denne definition.
“Vi kan tale om konflikt, når forskelle mellem mennesker, der er afhængige af hinanden, opfattes som uforenelige og truende i forhold til deres egne behov og interesser, og når der skabes spændinger og følelser, fordi en af parterne oplever, at den anden bruger magt til at påvirke situationen til egen fordel.”
5 faktorer der kan skaber en konflikt med forældre og børn
Hvis vi prøver at pille Tor-Johan Ekelandss definition lidt fra hinanden, kan vi se at der er 5 delelementer eller 5 faktorer der skaber en konflikt.
1. Forskelle mellem dig som forældre og dit barn.
Altså at vi har forskellige synspunkter. Dette er et af de steder, en konflikt oftest starter.
Du ser verden gennem dine øjne og dit barn ser verden gennem hans. Og hvis du ikke formår eller dit barn ikke formår at se dit synspunkt opstår konflikten.
2. Dit barn er afhængig af dig og du af ham.
Altså vores børn er enten emotionelt, fysiologisk eller økonomisk afhængige af os som forældre.
Dit barn er afhængig af dig og står derfor i en position hvor du har overtaget. I den pædagogiske verden taler vi om definitionsmagten.
Det skal forstås som at de voksne afgør, hvad der er godt og skidt, acceptabelt eller uacceptabelt. Derfor er voksne i en magtfuld position overfor børn, når det gælder barnets egne oplevelser. Og det kan skabe konflikter om værdier og regler i familien.
3. Uforenelige eller truende i forhold til egne behov eller interesser
Altså at dit barns behov kan blive truet eller er uforenelig med dine egne behov og opfyldelse af disse. Det skal forstås som at det krav du stiller ikke er foreneligt med dit barns behov og at når du kræver en bestemt ting, som går mod dit barns behov, truer det muligheden for at få opfyldt behovet.
4. Skabelse af spændende eller følelser
Altså at truslen om at ens behov ikke kan opfyldes skaber følelser og/eller spændinger.
Det vil sige, at når denne tidligere omtalte trussel skaber spændinger i kroppen hos dit barn. Disse spændinger skal ud på en måde, hvilket kan komme til udtryk som fysiske reaktioner.
5. Oplevelsen af at den anden part bruger magt for at påvirke situationen til egen fordel
Altså at der bliver brugt enten psykisk eller fysisk magt til at påvirke situationen.
Det vil sige, som nævnt tidligere, at du bruger den magt som forældre til at påvirke dit barn til at gøre det, du beder om eller at du rent fysisk flytter/bærer dit barn til eller væk fra en situation.
Men vores måde at reagere på overfor vores børn er faktisk det, der oftest udløser en konflikt.
Hvem har problemet, der starter konflikten?
Når du kommer i konflikt med dit barn er det oftest på grund af, at du vil have dit barn til at gøre noget som du synes er en god ide, men som dit barn ikke synes er en god ide.
Eller omvendt.
For eksempel: du vil gerne have dit barn til at rydde op, dit barn vil gerne lege videre.
Du beder måske dit barn om at rydde op, men der sker ikke noget. Du beder igen og igen er det uden held.
Tredje gang råber du, at “nu er det nu”, eller tager legetøjet ud af hånden på dit barn.
Det vil sige at du oplever det som et problem at dit barn ikke vil rydde op og når vi oplever en adfærd som et problem så tror vi oftest at alle oplever det på samme måde.
Men sådan er det ikke altid
For det at dit barn nægter at rydde op, oplever du som et problem, men det at dit barn nægter at rydde op er for dit barn en løsning.
Dit barn løser en svær situation ved at nægte at gøre som du beder om.
Og hvis du tænker, at det er dit barn der har et problem, så bliver det svært at løse konflikten.
Fordi så vil du have dit barn til at ændre sin adfærd, men dit barn oplever jo ikke at det er et problem og derfor vil dit barn ikke ændre sin løsning, som jo er det der giver mest mening for dit barn altså at få lov til at lege videre.
Derfor bliver løsningen på konflikten at vi skal sørge for at vi ikke kommer i den situation igen.
Men det kræver også, at vi som voksne er villige til at ændre vores adfærd eller vores motivation til at ændre situationen er større end hos vores barn.
Derfor er det vigtigt at huske at de problemer vi oplever med vores børn eller de konflikter som vi kommer i med vores børn oftest er vores problemer og derfor kan vi ikke lægge ansvaret på vores børn men må i stedet selv løse vores problemer.
Så hvorfor opstår konflikten mellem dig og dit barn?
Konflikter opstår når du har et problem som dit barn ikke har eller dit barn har en løsning på dit problem som du ikke ser som en løsning.
Men konflikter opstår også, når du reagerer på din frustration.
Når vi beder vores børn om noget og de ikke hører efter, reagerer vi oftest med først tålmodighed, så irritation, så frustration og så vrede eller afmagt.
Når man reagerer på frustrationer med vrede eller afmagt betyder det, at man er nået metode loftet.
Du er altså nået til et punkt hvor du ikke ved hvad du skal gøre og derfor overtager dine følelser og du reagerer på dem i stedet for at reagere med din hjerne.
Det vil altså sig at du går fra at have en rationel forældrestil til at have en følelsesmæssig forældrestil.
Og det er en farlig cocktail når det handler om konflikter.
For når du reagerer på følelserne, så optrapper du konflikten, og det bliver nu en kamp, hvor det handler om at vinde.
Hemmeligheden til færre konflikter med dine børn
I bund og grund er hemmeligheden til færre konflikter at forebygge konflikterne.
Et barn går ikke fra 0-konflik selvom det nogen gange følelses sådan.
Når vi kigger på affektudbrud modellen er det tydeligt at du kan undgå konflikten eller undgå at dit barn kommer i kaosfasen ved at være bevidst om at dit barn er i optrapning fasen.
Når vi kan genkende de tegn der er på at et barn er i optrapning fasen kan vi stoppe os selv og på den måde undgå at det bliver til en konflikt.
Så hvad gør vi helt konkret?
Kom med i de skønne møgungers klub
Og få hver måned et nyt tema om børn, forældreskab eller børneopdragelse.
I løbet af måneden får du et online foredrag, en artikel, måneds redskab og måneds mini.
Prøv klubben GRATIS i 7 dage
Og få hver måned et nyt tema om børn, forældreskab eller børneopdragelse.
I løbet af måneden får du et online foredrag, en artikel, måneds redskab og måneds mini.
Der er INGEN BINDING og du kan til enhver tid opsige dit abonnement
Hvor er er kilden til konflikterne med dit barn
Ross Greene har udviklet et skema AMFUP altså et skema for “Analyse af manglende færdigheder og uløste problemer”
Det går i sin enkelthed ud på at identificere hvor dit barn mangler færdigheder og når det er du har identificeret en manglende færdighed kan du på detektivarbejde for at finde ud af specifikt i hvilke situationer du oplever at dit barn reagere på denne manglende færdighed.
Altså at identificere hvilke forventninger som dit barn har svært ved at leve op til.
Lad mig komme med et eksempel:
Du identificerer at dit barn har svært ved at håndtere forandringer og svært ved at skifte fra en måde at tænke på eller udføre en handling på til en anden.
Det er en manglende færdighed som dit barn kan lære, men lige nu mangler dit barn denne færdighed.
Når du ved det, så skal du så være nysgerrig på hvad det betyder i praksis, altså hvilke specifikke forventninger dit barn har svært ved at leve op til grundet denne manglende færdighed og i hvilke specifikke situationer det kommer til udtryk.
Det er vigtigt at du formulere problemet på en måde så det direkte kan fortælles til dit barn.
Så dit barn har svært ved at håndtere forandringer og svært ved at skifte fra en måde at tænke på eller udføre en handling på til en anden.
Altså at når dit barn er optaget af en leg eller er vant til at tingene er på en bestemt på så kan han ikke uden varsel stoppe med at lege eller gøre noget andet.
Det betyder at du ikke kan forvente at han stopper med at lege når du beder ham om det, for han kan ikke grundet hans manglende færdigheder.
Du vil sikker finde mange steder hvor dit barns manglende færdigheder er kilden til konflikter, så start med de problemer der skaber størst udfordringer i hverdagen.
Og arbejd så med at skabe situationer hvor dit barn ikke bliver udfordret så meget at det skaber en konflikt i familien.
Hvor mange kiks har dit barn tilbage – ingen kiks = konflikter?
Forestil dig du har 10 kiks
Kiksene er udtryk for den mængde energi, du har til rådighed til én dag.
Når du ikke har flere kiks, har du ikke mere energi.
Herfra er det svært at klare dagen, hvis man har spist alle kiks kl. 15.
Hver gang dit barn bliver udsat for en belastning ryger der en kiks.
En belastning kunne være:
Skal tidlig i børnehave/SFO
Ny voksen på stuen eller vikar i skolen
Mangler sin madpakke eller kan ikke lide maden i børnehaven
Skal tage hensyn til søskende
Stoppe med at spille på telefonen
Deltage i fællesskabet/middagsbordet
Alle disse belastninger kan “tage kiks fra dit barn”
Det betyder at når der bliver taget en kiks kommer dit barn højrer og højre op i forhold til affektudbruds modellen og når der ikke er flere kiks kan en lille ting som at tage sine støvler af være den udløsende faktor der sender dit barn op i kaos fasen.
Og der opstår konflikten.
Så derfor vil jeg gerne have at du tænker ind hvor mange kiks har dit barn tilbage når du henter ham eller hende fra institution eller skole.
Og ud fra antallet af kiks, skal du tilpasse dine krav og derved undgår du 80 % af alle konflikter med dit barn.
Er du blevet klogere på konflikter i familien?
Det var alt for nu.
Jeg håber at du er blevet klogere på hvorfor konflikter opstår og hvad du kan gøre for at undgå dem.
Hvis du er mere nysgerrig på hvordan du kan undgå mange af de konflikter vi har med vores børn kan du få mit online foredrag “Hvorfor opstår konflikter og hvad skal du gøre for at undgå de fleste?”
Det koster ikke andet end din e-mail adresse.
Indtast dine oplysninger herunder så kommer det i den indbakke snarest.
Mange hilsner
Trine
