“Forældreeksperter overdænger os med gode råd”

Sådan lyder overskriften på en artikel, som en af mine læsere henviste mig til efter et blogindlæg, jeg genudsendte på Facebook for en uges tid siden.

Han mente også, at det ville være værdifuldt, hvis jeg i stedet tog “ja-hatten” på, når jeg prøvede at motivere forældre til forandring.

Jeg skyndte mig selvfølgelig at læse artiklen, og efter en kort debat frem og tilbage fandt vi faktisk ud af, at vi ikke var så forskellige alligevel.

Artiklen var et længere debatindlæg, der blev publiceret i 2017 i onlineavisen Zetland.

Hvis du ikke kender Zetland, så er det en avis, der modsat mange af de almindelige aviser ikke fokuserer på sentationer, med derimod arbejder i dybden med forskellige emner.

Det er altså ikke en sladderavis, men derimod en seriøs avis, som har noget på hjerte.

Derfor læste jeg også artiklen med glæde.

Artiklen handler om, at der efterhånden er så mange forældreeksperter og så mange råd, som forældre skal sortere imellem, at forældrenes autoritet i dag bliver undergravet, og de begynder at sætte spørgsmålstegn ved deres egen sunde fornuft og intuition.

Tænk bare på sundhedsplejersken, psykologen, læreren, pædagogen og de kendte familierådgivere som Lola Jensen, Sofie Münster og andre mindre kendte.

Samtidig er der kommet det, eksperterne kalder forældredeterminisme.

Altså troen på, at det ene og alene er forældrenes ansvar, om deres børn bliver succesfulde, lykkelige og kloge.

Og det er faktisk ikke kun i forhold til barnets mentale sundhed – også den fysiske sundhed bliver forældres fulde ansvar.

Og derfor bliver det, vi gør, afgørende for vores børn.

Men det er ikke det eneste, der sker.

Pludselig er det at være forælder ikke mere en naturlig ting.

Det er i stedet blevet en færdighed, som skal læres.

Og det er så her, vi, eksperterne, kommer ind i billedet.

Vi skal lære forældrene at være forældre på den “rigtige” måde.

Det var så her, at min læser og jeg fandt ud af, at vi var enige.

For ja, der er mange eksperter.

Og ja, forældre mister sig selv, hvis de prøver at følge alle eksperters råd.

Derfor mener jeg nemlig også, at det er vigtigt, at vi, eksperterne, rådgiver ud fra forældrenes egne værdier og ikke vores egne (eksperternes).

Det er altså ikke vigtigt, om jeg synes, dit barn er respektløst eller ej.

Det er vigtigt, om du synes det.

Og hvis du gør, så har jeg redskaberne til at hjælpe dig med at ændre den respektløse adfærd.

Derfor starter jeg også altid mine rådgivningssessions med nogle spørgsmål om forældrenes værdier og holdninger.

Og så arbejder jeg ud fra det.

Men jeg møder nogle gange nogle forældre, der ikke er klar over deres egne værdier, og som oplever, at deres familieliv ikke fungerer, som de ønsker det.

Også selvom de nogle gange ikke engang ved, hvad de ønsker sig af deres familieliv.

Og derfor skriver jeg mine blogindlæg og mails.

Som inspiration.

Aldrig som et regelsæt.

Ej heller som en “Hvis du gør sådan, så kommer det til at gå dit barn skidt”-advarsel.

For der er ingen børn eller familier, der er ens.

Jo, det skal du.

Hvis eksperterne har de samme værdier som dig.

Hvis de ser familielivet på samme måde som dig.

Hvis de kan formidle det, de mener, på en måde, så du bliver motiveret i stedet for at slå dig i hovedet over endnu en ting, du ikke gør godt nok.